Skip to main content
HERO

video galleri

Om Filmen

x
Kan nu købes digitalt

Sammenfatning

Det er en Brand New Day for Peter Parker. I en verden, hvor ingen længere husker ham, lever han nu som Spider-Man på fuld tid, mens hans gamle venner er gået videre uden ham. Men noget i Peter er ved at forandre sig – noget, han måske ikke kan kontrollere. Og det kan blive hans eneste chance for at stoppe en ny trussel mod byen og dem, han elsker: en livsfarlig fjende, ingen kan se. 

Skuespillere

Tom Holland
Zendaya
Sadie Sink
Jacob Batalon
Jon Bernthal
Tramell Tillman
Michael Mando
and Mark Ruffalo

Liste over medvirkende

INSTRUKTØR

Destin Daniel Cretton

Manuskript

Chris McKenna & Erik Sommers

Baseret på Marvel-tegneserien af

Stan Lee and Steve Ditko

PRODUCENT

Kevin Feige, p.g.a.
Amy Pascal, p.g.a.
Avi Arad
Rachel O'Connor, p.g.a.

Udøvende producent

Louis D'Esposito
David Cain

FAQS

  • Hvad er Spider-Man: Brand New Day?

    Spider-Man: Brand New Day er den fjerde film med Tom Holland som Spider-Man og den sidste film i Marvel Cinematic Universe før Avengers: Doomsday (2026).  

  • Hvornår foregår historien?

    Filmen foregår fire år efter begivenhederne i Spider-Man: No Way Home, efter at hele verden har glemt, hvem Peter Parker er, på grund af Dr. Stranges besværgelse.  

  • Hvem er hovedpersonerne?

    PETER PARKER / SPIDER-MAN ​ - Efter at have ofret sine relationer til MJ og Ned for at redde verden har Peter Parker kastet sig fuldt ud ind i rollen som Spider-Man. Han er stadig hårdfør, flad, charmerende og morsom, men tabet og isolationen er ikke desto mindre ved at forandre ham, samtidig med at hans allerede ekstraordinære sanser begynder at udvikle sig. Hans største udfordring kan blive at holde fast i Peter Parker-siden af sit liv, efterhånden som rollen som Spider-Man optager mere og mere af hans tid. I sidste ende tvinger hans rejse ham til at erkende begrænsningerne ved at klare sig alene og forstå, at ansvar også indebærer at tage vare på sig selv.​ 

    ​MICHELLE “MJ” JONES-WATSON​ - MJ er nu færdiguddannet fra MIT og er ved at skabe sig et voksenliv i New York. Hun er vendt tilbage til byen som en mere selvstændig og moden ung kvinde. Hun husker hverken Peter Parker eller det liv, de engang delte, men omstændighederne bringer hende tilbage ind i Spider-Mans verden og styrker hendes mistanke om, at der måske mangler noget i hendes liv.​ 

    ​NED LEEDS ​- Ned var engang Peter Parkers uadskillelige bedste ven og har tilbragt de seneste fire år på MIT sammen med MJ, helt uvidende om den ven, han har glemt. Nu er han færdiguddannet og tilbage i New York, hvor han træder ind i voksenlivet sammen med MJ, mens de forbereder sig på at dele en lejlighed – netop den fremtid, Peter engang drømte om at dele med dem. Selvom han ikke husker Peter, er Ned fast besluttet på at afsløre Spider-Mans identitet og har endda udviklet sin egen Spidey Tracker-app til at registrere observationer. ​ 

    ​FRANK CASTLE / THE PUNISHER ​- Frank Castle er en kamphærdet og yderst dødbringende selvtægtsmand samt en ekspertsoldat med en brutal tilgang til retfærdighed. Hans kompromisløse metoder bringer ham på kant med Spider-Man, men deres fjendskab udvikler sig til et eksplosivt storebror–lillebror-forhold. Dette særlige forhold gør Frank til en usandsynlig allieret og måske det nærmeste, Peter Parker kommer på en ven. Frank genkender en del af sig selv i Peter og lærer, at styrke ikke behøver at bety, at man møder verden alene.​ 

    ​JEAN GREY ​- Jean Grey er en magtfuld ung kvinde med ekstraordinære psykiske evner, som ankommer til New York for at finde svar på sin storesøster Saras forsvinden. Jean kan overføre sin bevidsthed til andre mennesker og kontrollere deres kroppe. I første omgang fremstår hun som en farlig ny modstander for Spider-Man, men Peter afdækker oplysninger, der dramatisk ændrer hans syn på situationen. 

    BRUCE BANNER / HULK - Den tidligere Avenger Bruce Banner har byttet superheltelivet ud med den akademiske verden. Som professor i kvantemekanik ved Empire State University bliver Bruce Banner en uventet ressource for Peter, da Spider-Man begynder at gennemgå en livsforandrende forvandling. Deres forhold tager en farlig drejning, da Banner sættes ud af spil og mister kontrollen, hvilket slipper den enorme og raserifyldte Savage Hulk løs. Denne Hulk er en kolossal, primitiv kraft, der lægger op til et længe ventet opgør mellem to af de mest ikoniske helte. ​ 

    ​WILLIAM METZGER ​- William “Bill” Metzger er direktør for Department of Damage Control, en organisation, hvis mission er at holde verden sikker ved at inddæmme og håndtere farlig teknologi og trusler forårsaget af personer med overmenneskelige evner. Metzger er en karismatisk leder, men viser sig også som en skjult drivkraft bag konflikten og afslører, at de største trusler er dem, man aldrig ser komme. 

  • Hvem spiller Sadie Sink i Spider-Man: Brand New Day?

    Sadie Sink spiller Jean Grey, en vildledt ung kvinde med telepatiske evner.  

  • Hvem er skuespillerne og filmskaberne bag Spider-Man: Brand New Day?

    Spider-Man: Brand New Day er instrueret af Destin Daniel Cretton, skrevet af Chris McKenna & Erik Sommers og baseret på Marvel-tegneserien af Stan Lee og Steve Ditko. Filmen er produceret af Kevin Feige, p.g.a., Amy Pascal, p.g.a., Avi Arad og Rachel O’Connor, p.g.a. De udøvende producenter er Louis D’Esposito og David Cain. På rollelisten er Tom Holland, Zendaya, Sadie Sink, Jacob Batalon, Jon Bernthal, Tramell Tillman, Michael Mando og Mark Ruffalo. 

  • Hvor kan jeg se Spider-Man: Brand New Day?

    Spider-Man: Brand New Day er tilgængelig 6. Oktober hos større digitale forhandlere, herunder Viaplay, Blockbuster , Amazon Prime, Rakuten , YouTube, Apple og Sony Pictures Core.